Berlusconi rasende over Milans manglende resultater

Berlusconi rasende over Milans manglende resultater

857
0
DEL

Den flamboyante Milan-ejer, Silvio Berlusconi, lægger ikke skjul på sin store frustration over Milano-klubbens svingende præstationer i indeværende sæson. Ifølge hovedpersonen selv er hans investering på ca. en milliard kroner ikke blevet tilbagebetalt på banen. 

Den 79-årige italiener er altid god for en kontroversiel kommentar, og på et pressemøde for sit politiske parti ved navn Forza Italia levede han op til sit rygte.

Den italienske storklub indtager i øjeblikket Serie As sjetteplads med otte point op til førstepladsen, som bysbørnene fra Inter sidder på.

Mange Milan-tilhængere havde ved sæsonens start store forventninger til denne sæson, da klubben havde brugt mange penge i sommerens transfervindue på at hente bl.a. Carlos Bacca, Alessio Romagnoli og Andrea Bertolacci.

Det gør derfor ondt for Milan-tilhængere, herunder Silvio Berlusconi, at se disse spillere ikke leve op til de tårnhøje forventinger, der stilles i en storklub som AC Milan vis selvforståelse lider meget i øjeblikket.

– Jeg er stadig forelsket i Milan, og jeg har endda brugt 150 mio. euro i år. Ville du ikke også være rasende?, fortalte en utilfreds Berlusconi til Corriere della Sera og tilføjer:

– Og på trods af dette ved jeg ikke hvornår, vi kommer til at vinde noget igen. Ville du ikke også være rasende?

På samme pressemøde var Milan-ejeren ligeledes ude med riven efter nogle af spillerne. En Milan spurgte ind til Kevin Prince Boateng, som klubben for nyligt har skrevet kontrakt med, hvortil den kontroversielle italiener svarede:

– Synes du, at Cerci er bedre?

Heller ikke klubbens colombianske midtstopper, Christian Zapata, gik fri for kritik. Tværtimod.

– Han (Zapata, red.) er uduelig? Fortæl mig noget jeg ikke ved.

Rossoneri har i de seneste to sæsoner været uden europæisk gruppespil, og de virker desperate efter at vende tilbage på den internationale fodboldscene.

Der er i skrivende stund fire point op til femtepladsen, der giver adgang til Europa League-gruppespillet. En plads, der stadig er inden for rækkevidde.

INGEN KOMMENTARER