Brøndby-spiller snakker med norsk klub

Brøndby-spiller snakker med norsk klub

1360
0
DEL

Norske Elbasan Rashani meldes på vej væk fra vestegnen, og den kommende destination kan muligvis blive den norske mesterklub, Rosenborg BK. 

Brøndbys norske kantspiller Elbasan Rashani er muligvis på vej tilbage til den norske tippeliga, efter han angiveligt har været til samtale med mesterskabsklubben Rosenborg BK. Det skriver TV3sport.

Dermed ser det ud til, at Rosenborg kan få tilgang af endnu en Brøndbyspiller, da man i Rosenborg allerede huser Tobias Mikkelsen og Mike Jensen, som begge tidligere har optrådt i den gule trøje.

Dette er blot rygter, og Rosenborg BK’s sportchef, Stig Inge Bjørnebye, ønsker da heller ikke at udtale sig om noget konkret.

– Der er mange spekulationer lige nu, og dem vil vi ikke deltage i. Vi har det princip først at udtale os, når aftalerne er på plads. Og det kan tidligst ske efter den 8. januar, når transfervinduet i Norge er blevet åbnet, siger sportchefen.

Elbasan Rashani kom til Brøndby i 2014 på en fire-årig kontrakt, efter at klubben havde smidt 5 millioner kr. for nordmanden.

INGEN KOMMENTARER