Manchester City udelukker Jamie Vardy og Neymar i næste måneds transfervindue

Manchester City udelukker Jamie Vardy og Neymar i næste måneds transfervindue

1081
0
DEL

Manchester City har kategorisk udelukket at hente Jamie Vardy eller Neymar i forbindelse med januar-transfervinduet, der er lige rundt om hjørnet.

Talrige rygter har sat både Jamie Vardy og Neymar i forbindelse med et skifte til Manchester City. Det udelukker Manchester City nu, i hvert fald i forbindelse med næste måneds transfervindue.

Vardy ligger, sammen med Romelu Lukaku, nummer et på topscorerlisten. Han har således scoret 15 mål for Leicester i denne sæson.

Sergio Agüero har været ude af stand til at spille meget af efteråret. Han har været ramt af fire separate skader og har i øvrigt været ramt af sygdom. Derfor har det været på tale, at Manuel Pellegrini kunne overveje at hente noget forstærkning til sin offensiv i januar-transfervinduet.

Nu viser det sig dog, at Vardy ikke er et mål for City-træneren. Manchester City er tilsyneladende ligeså langt fra at hente Neymar. Den brasilianske supperstjerne indikerede ellers selv, da han blev udspurgt i en brasiliansk lufthavn, at han var bevidst om interesse fra Manchester City, men det stemmer altså ikke overens med sandheden, hvis man skal tro Manchester City selv.

Manchester Citys manglende, eller måske endda frafaldne, interesse kan også være et udtryk for, at Neymar er ved at køre sig selv i stilling til en ny, lukrativ kontrakt i Barcelona.

Mancester Citys udmelding behøver dog hverken at være endegyldig eller for den sags skyld have hold i sandheden. Sidste december nægtede City også at have interesse for en spiller, nemlig Wilfried Bony, som klubben så købte i Swansea City for 250 millioner kroner kort tid efter.

 

INGEN KOMMENTARER