FC Midtjyllands forsvarsgeneral Erik Sviatchenko kigger tilbage på året, der gik, og spørger, hvem der i virkeligheden kan påstå, at holdet fra Heden ikke har leveret.
2015 var et år, der havde budt på mange oplevelser for FC Midtjylland. I slutningen af maj måned iklædte Ulvene sig i festtøj og guldparykker, efter at de for første gang i klubbens historie havde vundet et dansk mesterskab.
Nogle måneder senere slog man så en af sidste års helt store overraskelser i Premier League, Southampton, over to kampe og kvalificerede sig til Europa League, efter at man blev slået ud i Champions Leauge-kvalifikationen til de danske holds helt store bøddel fra Apoel.
Indeværende sæson startede altså med et Europa-eventyr, og herninggenserne startede da også flot ud i Superligaen som forsvarende mestre, men hen mod efterårets slutning kom der grus i maskineriet, og langsomt glemte cheftræner Jess Thorups tropper fuldstændig, hvordan man vinder fodboldkampe.
I december måned sænkede julefreden og -glæden sig så, da man i Manchester United fik en vaskeægte kassekamp i Europa Leagues første knockout-runde til foråret.
Nu ser Erik Sviatchenko tilbage på året, der gik, og forsvarskrumtappen spørger retorisk, hvem der kan påstå, at midtjyderne ikke har leveret.
– 2015. Sikke et år. Mesterskabet blev en realitet i sommer efter en suveræn sæson med den stærkeste hjemmebane i Alka Superligaens historie i én sæson. Vi har sammen opnået noget, som ingen nogensinde vil kunne tage fra os. Det er værd at huske, at ikke alle fodboldspillere og fans kan fortælle, at de har vundet et mesterskab. Vi var fantastiske, og vi er fantastiske. Vi har ikke blot opnået et historisk mesterskab for FC Midtjylland, men vi skrev klubhistorie ved at slå Premier League-holdet Southampton ud og derved kvalificere os til europæisk gruppespil. Målsætning var klar – tre europæiske gruppespil inden 2020, fastslår Sviatchenko i interviewet med Tipsbladet og fortsætter:








