Medie: Ajax-dansker sagde nej til lukrativt klubskifte

Medie: Ajax-dansker sagde nej til lukrativt klubskifte

1463
0
DEL

Danske Lasse Schöne, der til dagligt slår folderne i Ajax Amsterdam, havde muligheden for at blive en særdeles holden mand. Betingelsen var dog et klubskifte til russiske Dynamo Moskva, som Schöne altså valgte at sige nej til.

Den hollandske avis De Telegraaf beretter, at Dynamo Moskva i sommers var mere end ihærdige for at hente Lasse Schöne til Rusland. De var således parate til at smide store summer efter Ajax såvel som Schöne selv.

Avisen uddyber ved at sige, at Dynamo Moksva faktisk tilbød Lasse Schöne 2,4 millioner euro i årsløn, hvilket svarer til omkring 18 millioner danske kroner.

På daværende tidspunkt havde Dynamo Moskva sluttet sæsonen på en fjerdeplads i den russiske liga. Denne fjerdeplads ville have givet adgang til Europa League, hvis altså ikke klubben havde forbrudt sig på UEFA’s regler om Financial Fair Play.

Siden da er det dog gået ned ad bakke for den russiske hovedstadsklub, der i øjeblikket ligger på 11. pladsen i den russiske liga. De har ydermere kun fire point ned til den plads, som, i den russiske liga, sender holdene ud i play-off-kampe for at undgå nedrykning.

Den mest sandsynlige grund til, at Lasse Schöne valgte takkede nej til russerne er, at han simpelthen er tilfreds i Ajax, hvor han også får en hel del spilletid. Lasse Schöne har, på sin midtbane-plads, spillet 13 kampe og scoret et enkelt mål i denne sæson. Ajax fører i øvrigt Æresdivisionen med fire point ned til PSV på andenpladsen.

En anden god grund kunne være de sportslige ambitioner og egenskaber, der må siges at være større i Ajax Amsterdam end i Dynamo Moskva.

29-årige Lasse Schöne tog til Holland i en meget ung alder. Da han byttede en tilværelse i Lyngby ud med en tilværelse i hollandske Heerenveen var Lasse Schöne faktisk kun lige fyldt 16 år. Siden da har han både været i NEC Nijmegen, De Graafschap og altså Ajax. I mellemtiden har han også repræsenteret det danske landshold 22 gange og scoret tre mål.

INGEN KOMMENTARER