Milan-træneren Sinisa Mihajlovic tog sammen med sine spillere Ricardo Montolivo og Ignazio Abate imod pressen, hvor den kommende kamp mod Sampdoria blev vendt.
Mihajlovic har en fortid som både spiller og træner, og det kommende opgør betyder derfor naturligvis meget for den serbiske træner.
– Vi har ændret nogle få ting efter Napoli-kampen, og siden da har vi haft et gennemsnit på to point per kamp. Jeg er sikker på, at vi vil være i stand til at opretholde det i de kommende kampe. Vi har alle kvaliteterne til at kunne præstere det gennemsnit indtil halvsæsonen. Vi fik en sløv start på sæsonen, men mange af de head-to-head-kampe, med undtagelse af Napoli-kampen, har været på udebane. Med det i mente tror jeg, at der i den anden halvdel af sæsonen vil være grund til at tro, at vi kan gøre det endnu bedre. Sampdoria er et svært hold at møde. Fra midtbanen og frem har de spillere, der kan afgøre kampe på alle tidspunkter. De vil gøre det svært for os. Jeg kan ikke sige endnu, om der er forskelle mellem Zengas Sampdoria og Montellas Sampdoria. Sampdoria var en vigtig klub for mig, både som spiller og træner, og jeg ønsker alt det bedste for Montella og min tidligere præsident.
Derudover havde træneren også nogle kommentarer at knytte til de skadede Balotelli og Bertolacci, og hvordan det påvirker dem, at de er væk.
– Vi ved, at det vil blive hårdt mod Samp, men jeg er sikker på, at vi vil komme derfra med en sejr, og vi vil endda måske spille 4-4-2 i morgen. Bertolacci var en stor investering, men han har ikke til rådighed navnligt pga. skader. Balotelli er en anden nøglespiller, der også har været ude. Jeg håber, at jeg kan have Balo tilbage før jul. Han, ligesom Bertolacci, er en spiller, der giver os muligheder i angrebet. Vi spiller altid med fire eller fem angribende spillere ad gangen. Nogle gange har det været muligt at få det bedste ud af vores angrebs-potentiale og andre gange ikke, men vi burde altid have en angribende indstilling.
Opgøret mod Juventus kom ligeledes på banen på pressemødet.
– Vi kunne og burde have gjort mere mod Juve. Vi gjorde det godt i forsvaret, men havde problemer fremadrettet, fordi vores fløje blev tvunget tilbage. Vi lavede for mange fejl når vi havde bolden. Men hver kamp er forskellig. Imod Atalanta manglede vi adskillige spillere og havde også nogle få, der ikke var 100% fit. Lazio pressede os højt oppe på banen, imens Atalanta hvilede lidt tilbage og angreb på kontraen. Juve formåede at skabe noget ud af ingenting, men hvis Cerci havde scoret før det, havde det nok ændret kampen.
Grundet Milans lidt middelmådige resultater, har der været stillet spørgsmål til deres karakter på holdet, hvilket Mihajlovic ikke er i tvivl om.
– Der har været nogle ændringer ift. til spillestil, formation og måden vi gør tingene på i år. Vi vil kigge på situationen i slutningen af sæsonen, og der vil vi se, hvor vi ligger i tabellen. Jeg håber altid, at vi ikke lukker et mål ind først, og før eller siden, vil vi være i stand til at kunne komme tilbage efter at have været bagud. Men hvis vi ikke har været i stand til det, betyder det ikke, at vi ikke har karakter. I derbyet eksempelvis kom vi bagud og reagerede godt men var desværre ikke i stand til at udligne. Det samme skete i kampen mod Genoa. Vi er nødt til at have noget kontinuitet i vores resultater og præstationer. Fremadrettet vil vi have kampe, der på papiret giver os en god chance for at komme højere op i tabellen. Hvis vi spiller, som vi ved vi kan, kan vi gøre det godt. Jeg har tiltro til, at vi kan bibeholde vores gennemsnit på to point per kamp.
Spillerne Montolivo og Abate sad begge med ved pressemødet, og de havde også lidt at tilføje om både kampen mod Juventus og holdets taktik fremadrettet.
– Det var en grim kamp mod Juve. De skubbede os tilbage og vi er alle skuffede, fordi vi var ikke interesserede i at miste point. Holdet har dog gjort nogle gode fremskridt, og vi er stærkere end vi var for en måned siden. Vores mål er fortsat at blive stærkere uden nogle tilbageslag. Jeg tror på, at det her hold har personlighed, men vi har måske ikke vist det i nogle få af kampene. Imod Juve var vi ikke i stand til at gøre det vi havde arbejdet på, og vi skulle have prøvet mere. Vi er kommet bagud i nogle kampe og har reageret med det samme, men heldet har ikke været på vores side, udtaler Riccardo Montolivo.
– Det er ikke opstillingen der er afgørende for kampen, men i højere grad holdets indstilling. I morgen er vi nødt til at spille med beslutsomhed og bringe de tre point hjem. Der har været mange ændringer i klubben, en ny træner, nye spillere. Det er en del af vores vækst og proces, og vi vil finde den rigtige balance, runder Abate interviewet af med.
AC Milan tager i aften imod Sampdoria kl. 20.45.








