Cheftræneren i Arsenal, Arsene Wenger, er ikke sikker på, hvorvidt han vil bringe Alexis Sanchez i spil, når Arsenal på søndag tørner sammen med Stoke City. Han er således nervøs for, hvad der kan ske med den prominente chileners helbred, hvis der presses for hårdt på.
Alexis Sanchez har døjet med en skade siden november-måned, men alt tyder nu på, at den chilenske stjerne er tæt på et comeback. Hvor tæt han er på, at være i stand til at spille kamp igen, tør Arsene Wenger dog tilsyneladende ikke at gamble med.
Det er en udpræget opfattelse, at Arsene Wenger har været yderst tilfreds med Sanchez under genoptræningen, hvor både hans arbejdsindsats og attitude skulle have været fantastisk.
Dog er den franske træner ikke sikker på, hvorvidt det er for tidligt, at bruge Sanchez på banen i Stoke-kampen på søndag.
– Der er et spørgsmålstegn omkring Sanchez, og fredag og lørdag bliver afgørende i den forbindelse, siger Arsene Wenger ifølge Goal.com.
Wenger udelukker dermed ingenlunde et comeback på søndag, men lover på den anden side heller ikke det mindste.
– Sanchez er fit og har arbejdet hårdt, men vi må tage en beslutning omkring, hvor vidt vi gambler med hans skade.
Inden Sanchez rendte ind i den pågældende skade, der altså har holdt ham ude siden november, havde han ellers gang i en meget fornuftig sæson. Han nåede at spille 14 kampe, hvori det blev til seks mål og to assists








