Zlatans agent: Kan nærmest udelukke italiensk retur

Zlatans agent: Kan nærmest udelukke italiensk retur

1080
0
DEL

Zlatan Ibrahimovic er en spiller, som de fleste klubber gerne vil have fingrene i. Lige nu er det PSG i Frankrig, der råder over den svenske superstjerne, og står det til agenten, så vender Zlatan i hvert fald ikke tilbage til Italien og Serie A.

I sommers da transfervinduet var åbent, var der mange, der satte spørgsmålstegn ved, om Zlatan Ibrahimovic ville fortsætte karrieren i sin nuværende klub PSG. Ifølge flere medier kunne den lange svensker være på vej tilbage til Italien, hvor han tidligere var en massiv profil. Det udelukker agenten dog.

– Der er klare aftaler mellem PSG og Ibrahimovic. Vi får se, hvad der sker. Jeg tror, at jeg nærmest kan udelukke, at han tager tilbage til Italien som spiller, siger agenten til Radio Sportiva ifølge Goal.com.

– Der er mange teorier. Der er aftaler, og dem vil vi først respektere. Derefter ser vi, hvad der sker, siger han.

Zlatan Ibrahimovic har tidligere spillet for Inter, Milan og Juventus i Serie A, og derfor var rygterne ikke helt hen i vejret trods alt.

INGEN KOMMENTARER