FCK’s svenske forsvarsspiller, Ludwig Augustinsson glæder sig til forårspremieren i ligaen og har store forventninger til sit hold.
FC København har vundet fire kampe ud af fire mulige i deres opstartsprogram, der har budt på træningskampe mod Guangzhou Evergrande, AIK, Malmö FF og Lyngby Boldklub.
Nu ser Ludwig Augustinsson frem til tage hul på sit andet år som FCK-spiller, og siger i den forbindelse at han forventer et mesterskab til løverne:
– Jeg tror aldrig, holdet har været i så god form, som vi er i nu. Og det er over hele linjen. Det synes jeg også, man kunne se i vores træningskampe i Dubai. I forhold til for et år siden træner vi endnu hårdere.
– Vi er endnu bedre på alle parametre, fordi stammen på holdet har spillet sammen i længere tid nu. Som hold står vi godt sammen. Det ser super godt ud for fremtiden, siger Augustinsson til klubbens hjemmeside.
Læs også: FCK-back: Vi er meget stærkere nu
– Jeg glæder mig til at komme i gang. Det er ved at være tid. Og det bliver et voldsomt spændende forår, hvor vi skal vinde den liga, fastslår han.
FCK starter sæsonen mod Esbjerg, søndag den 28. februar. Inden da spiller holdet en sidste træningskamp mod norske Rosenborg på søndag.