Anderkendt britisk journalist: Van Gaal skal fyres nu

Anderkendt britisk journalist: Van Gaal skal fyres nu

1010
0
DEL

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Manchester United i går måtte forlade MCH Arena med et ydmygende 2-1 nederlag. Den anderkendte britiske journalist Stuart Mathieson har skrevet om Manchester United siden 1995 for medier som Sky Sports, Talksport og Manchester Evening News. Sidstnævnte medie bringer i dag en artikel, hvor Mathieson revser Louis Van Gaal, og kalder på handling fra ledelsen.

Mathieson indleder med at tale Uniteds præstation helt i bund:

– Manchester United faldt til et nyt lavpunkt med nederlaget i Europa League og det er tid til at komme af med hollænderen. Ejerne, Glazer-familien og viceformand Ed Woodward kan ikke længere se igennem fingre med tilstandende.

Han fortsætter herefter med en historisk beskrivelse af klubben, og hvordan United tidligere har leveret store resultater:

– Et respekteret personligt CV er i ruiner (Van Gaals CV) og Uniteds omdømme bliver skadet. I går blev der gjort grin med klubben for at tabe til et hold, der blev startet i 1999. Et år, hvor Manchester United var på toppen og havde vænnet sig til at slå hold som Barcelona, Bayern München og Real Madrid. Det er komplet uacceptabelt, at et sådant hold kan gå ud og tabe til FC Midtjylland.

Læs også: United-reporter: Det er ikke kun Van Gaal den er gal med

For to år siden tog Ed Woodward et billede af resultattavlen på sin telefon, da United kom bagud 2-0 mod Olympiakes i Champions League, som et minde om at klubben aldrig måtte falde så langt igen. Men Mathieson mener at nederlaget til FC Midtjylland er langt værre:

– Grækerne førte deres liga med 20 points i 2014. FC Midtjylland har ikke spillet siden december, og de har ikke vundet en kamp siden november.

Mathieson henvender sig derefter direkte til ledelsen, for at få dem til at gribe ind:

– Er der overhovedet nogen på Old Trafford, der lytter? Hvis Glazer-familien og Woodward ikke gør noget vil der udbryde noget, der ligner revolution i Manchester.

– Man har tænkt at loyalitet skal være i højsædet, som det var med Alex Ferguson, men den situation har nu ændret sig efter det bizarre nederlag i Danmark. Tænk ikke på Mourinho eller Pochettino. Lige nu er efterfølgeren ligegyldig, det vigtige er bare at få Van Gaal væk og lade alles pinsler få en ende NU.

United spiller deres næste kamp på mandag, hvor de møder endnu en upåagtet modstander i Shrewbury i FA Cuppen.

 

INGEN KOMMENTARER