Madsen: Skulle have scoret fire mål mod Brøndby

Madsen: Skulle have scoret fire mål mod Brøndby

901
0
DEL
Søndagens tomålsskytte i Haderslev, Nicolaj Madsen, mener, at han kunne have scoret hele fire gange mod Brøndby. SønderjyskE-profilen mener, at hjemmeholdet sad fuldkommen på opgøret.
Thomas Franks blå-gule tropper, som i dette tilfælde var klædt i grønt, var på besøg i Sønderjylland, hvor formstærke SønderjyskE ventede.
Brøndby kom lidt heldigt foran på et afrettet frispark, men to mål kort inden pausen bragte SønderjyskE på førerkurs, og 17 minutter inde i anden halvleg lukkede Nicolaj Madsen ballet med sit andet mål i kampen.
SønderjyskE-profilen mener, at han burde have nettet to gange yderligere på de chancer, han havde.
 
– Jeg skulle vel have lavet fire mål i dag, men jeg er tilfreds med, at jeg laver to, og at vi vinder.
– Vi sidder fuldstændig på det. De kommer foran 1-0 efter et tvivlsomt frispark, men vi kommer godt igen og skaber mange chancer, og egentligt bør vi lukke den kamp langt tidligere, siger Nicolaj Madsen til JydskeVestkysten.
Brøndby har nu tre point op til SønderjyskE på tredjepladsen.

INGEN KOMMENTARER