Fodboldforfatter: Brøndby er et vaskeægte galehus

Fodboldforfatter: Brøndby er et vaskeægte galehus

1594
0
DEL

Brøndby IF er et sandt galehus. Det mener forfatteren til bogen ‘Spillet uden for banen’, Joachim Sperling. Han sammenligner endvidere klubejer Jan Bech Andersen med den nu afdøde Atletico-præsident Jesus Gil, der var kendt for sit hidsige temperament og sine svindelsager.

Onsdag stjal Brøndby IF al spalteplads, efter at det kom frem, at klubejer Jan Bech Andersen havde ytret sig kritisk under dæknavn på fanforum om blandt andre Thomas Frank.

Torsdag er skriverierne og afstandtagen om og til Jan Bech Andersen fortsat, og en af Brøndby-bossens store kritikere er fodboldforfatteren Joachim Sperling, der ikke lægger fingre imellem.

Læs også: Lars Seier kritiserer Brøndbys fans i forsvar af Jan Bech

– Jan Bech Andersens bizarre adfærd på nettet har stået på i flere år, og har udløst den største skandale i dansk fodbold nogensinde. Nu er Brøndby IF et vaskeægte galehus – fuldstændig som Atletico Madrid i gamle dage, hvor præsidenten Jesus Gil også formåede at kompromittere sig selv på grotesk vis overfor fans, sponsorer og modstanderhold gennem en længere årrække, skriver Joachim Sperling på kommunikationsforum.dk.

– Der er absolut ingen vindere i denne sag, men hvis man alligevel skal pege på én, må det være den tidligere cheftræner Thomas Frank, der tog sit gode tøj og gik, da det stod klart at Jan Bech Andersens opførsel ikke var en ond drøm. Han er den måske mest sympatiske og karismatiske træner vi endnu har set i Superligaen, og har hele vejen igennem kommunikeret åbent og ærligt om sig selv og sit hold, fortsætter han.

Læs også: Medie: Denne engelske klub vil have fingrene i Benitez

– Hans problem har været, at de tre spillere, som Brøndby med Jan Bech Andersens velsignelse har brugt mere end halvdelen af deres lønbudget på – Daniel Agger, Johan Elmander og Thomas Kahlenberg i lange perioder enten har været skadet eller ude af form. Men ud over deres fantastiske fodboldkompetencer blev de netop hentet, fordi de var klubkoryfæer, og kunne bruges til at genskabe historien om Brøndby.
– Nu er de reduceret til dødvægt, og dermed er Brøndby i bedste fald et midterhold. Det kunne selv ikke Thomas Frank lave om på, men den frustrerede formand kunne ikke dy sig for at skyde skylden på cheftræneren, selvom pilen i endnu højere grad pegede på ham selv.

Læs også: Brøndby åbner op for udenlandsk træner

INGEN KOMMENTARER