Midtbanekoryfæ: Milans brand i Europa er dalende

Midtbanekoryfæ: Milans brand i Europa er dalende

867
0
DEL

Den italienske midtbanelegende Demetrio Albertini mener, at AC Milans brand som fodboldklub er i forfald, og så har han tilmed nogle meninger omkring den måde, klubben bliver drevet på. 

Paolo Maldini er stadig synonym med AC Milan, men forleden dag var den forhenværende forsvarsgeneral særdeles skarp i sin kritik af klubben og dens ledende personer.

Den del ønsker Demetrio Albertini ikke at komme ind på, men det forhindrer ham ikke i at have nogle meninger om det, der sker i klubben i disse år.

– Jeg vil ikke kommentere på Maldinis udtalelser. På det tidspunkt var der 14 spillere fra Milan, et omklædningsrum af en vis type, som trak gruppen og kunne formidle meddelsen fra klubben, når der kom tidligere og nye spillere til, forklarer Milan-legenden Demetrio Albertini ifølge Radio Sportiva og fortsætter:

– I dag er det væk. Milan drives stadig som for 25-30 år siden, men i dag er situationen anderledes. Ledelsesstilen i dag i Milan er en del gammeldags.

Albertini har også en mening om de mange penge, som AC Milan netop har spenderet. Det handler ikke kun om investerede kroner og ører, men i langt højere grad om strategien og et klart defineret projekt.

– De har brugt signifikant mange penge og sikret et fundament for en bedre fremtid, men de har brug for at fastlægge et klart projekt. Man er nødt til at lave et projekt, der får AC Milan til tops. Det kræver hårdt arbejde og udholdenhed og ikke kun investeringer på transfermarkedet i sidste øjeblik, forklarer Albertini, der også giver sit besyv med om cheftræneren i klubben samt det dalende brand, der efter Albertinis opfattelse ikke er ligeså stort i Europa længere:

– Jeg kan lide Sinisa (Mihajlovic, red.) – også selvom resultaterne skulle svigte. Det er vigtigt at evaluere en træners arbejde i Milan.

– Man skal ikke altid hænge fast i fortiden og kigge på de tidligere sejre. Milans brand i Europa er dalende, hvis man sammenligner med andre storklubber, siger han til slut.

Demetrio Albertini spillede i AC Milan fra 1988 frem til 2002 og anses i dag som en klublegende.

INGEN KOMMENTARER