Zinedine Zidane fik den bedst tænkelige start på karrieren som cheftræner for Real Madrid, da man i går vandt 5-0 hjemme over Deportivo La Coruña.
Den 43-årige franskmand, afløste Rafael Benitez på posten i mandags og lørdag aften kunne han se sit hold vinde 5-0, hvilket især skyldtes en flot præstation af walisiske Gareth Bale.
Bale fik nemlig lavet et hattrick mens Benzema scorede to mål – det ene med hælen.
Læs også: Gareth Bale kan vælge på øverste hylde, hvis han forlader Real Madrid
Real Madrid ligger nummer tre i den spanske liga med 40 point for 19 kampe.
FC Barcelona fører med 42 point for 18 kampe, mens Atlético Madrid er nummer to med 41 point, også for 18 kampe.








