Jesper Lange havde lige nu været i gang med at finde en ny klub, hvis ikke AGF havde skiftet cheftræner i vinterpausen.
Jesper Lange havde ikke den store succes under Morten Wieghorst i AGF, men med skiftet til Glen Riddersholm øjner den rutinerede angriber nye muligheder:
– Morten er en dygtig træner rent fagligt, men der er forskelligt syn på, hvordan man ser fodbold og hvad fodbold er. Og der er Glen Riddersholm meget mere en træner efter mit hoved, som har fokus på holdet, siger angriberen til Århus Stiftstidende.
Læs også: Jesper Lange: Jeg føler ikke at jeg har været min løn værd
– Jeg har tit stået og undskyldt mig selv med, at jeg måske bruger for mange kræfter på at presse oppe foran og lægger meget energi i det for at hjælpe holdet, og når der så opstår nogle situationer, så kan det være, at man er mere træt, end man havde været, hvis man ikke gjorde det.
– Jeg ser det som en fantastisk mulighed for at blive en succes her i klubben, som jeg så inderligt håber at blive. Jeg var egentlig blevet enig med klubben om, at jeg skulle prøve at finde noget andet nu. Men de kom hurtigt til mig, da de fik en ny træner ind. Wieghorst var ikke så meget til, at jeg skulle være en del af planen. Ikke at Glen har lovet mig, at jeg skal være det, men det er en frisk start.
Angriberen har scoret otte mål i 67 kampe for AGFog har kontraktudløb til sommer.