FC Midtjylland bekræftede søndag aften salget af Erik Sviatchenko til skotske Celtic.
Søndag aften kunne FC Midtjylland officielt bekræfte salget af den dansk-urkainske forsvarsspiller og nu tidligere viceanfører, Erik Sviatchenko. Spilleren har, efter elleve år i klubben, skiftet den danske tilværelse ud med én hos de forsvarende skotske mestre, Celtic FC.
Og på trods af, at spilleren ikke fremover er at finde i FC Midtjylland, har klubbens sportsdirektør, Claus Steinlein ikke andet end gode ord tilovers, for den 24-årige forsvarsspiller.
– Først og fremmest er vi glade på Eriks vegne. Det har været en stor drøm for ham at prøve sig selv af i udlandet, og det er fuldt fortjent, at den drøm nu går i opfyldelse, fortæller klubbens sportsdirektør Claus Steinlein, til FC Midtjyllands hjemmeside, fcm.dk.
Spilleren ligeledes glæder sig over skiftet, der binder ham i sin nye klub de kommende fire-et-halvt år.
– Jeg er så glad for at være en del af Celtic. Det er en fantastisk klub og et meget stort navn i fodbolden. Det her er en klub med en vidunderlig herkomst og masser af støtte, forklarer den nye Celtic-spiller til Celtics hjemmeside celticfc.net.
Den nu tidligere FC Midtjylland-spiller nåede 133 kampe for de sort-røde og nettede 11 gange for klubben.








