Ingolstadt gæster Borussia Dortmund for første gang nogensinde. Sambabold.dk giver dig her en optakt med nyttig information forud for kampen.
Lørdag klokken 15:30 tager Dortmund på hjemmebane imod oprykkerne fra Ingolstadt for første gang i historien.
De to mandskaber mødtes tidligere på sæsonen, og det opgør trak de sort-gule fra Ruhr-distriktet sig sejrrigt ud af med en måltavle, der viste 0-4 efter de 90 minutter.
I skrivende stund ligger Dortmund toer i tabellen efter rivalerne fra Bayern München, mens Ingolstadt indtager en 10. plads, så favoritværdigheden ligger utvivlsomt hos hjemmeholdet.
Værste offensiv og næstbedste defensiv overfor stærkeste angreb og ordinært forsvar
Selvom Ingolstadt på papiret virker som en overkommelig modstander, så kan de vise sig at blive en hård nød at knække for selv en velpoleret Dortmund-offensiv.
Faktisk har Ingolstadt det næstbedste forsvar i ligaen sammen med Hertha Berlin målt på antal mål lukket ind. Blot 18 mål er der gået ind på oprykkerne efter ligeså mange runder i Bundesligaen.
Til gengæld har de den ringeste offensiv med sølle 12 scoringer hidtil i sæsonen.
Modsat har Dortmund scoret flest mål af alle hold med svimlende 50 mål – to mere end ellers så suveræne Bayern München.
På bagsiden af medaljen står der dog 24 mål lukket ind.
Taktiske formationer
Begge hold plejer at stille op i en 4-3-3-formation. Thomas Tuchel er dog som bekendt en træner med masser taktiske es i ærmet undervejs i kampene, så talkombinationen kan hurtigt komme til at se anderledes ud end på papiret.
Seneste form
Dortmund: Hjemmeholdets seneste fem kampe tæller fire sejre og et nederlag. Målscoreren i de kampe hedder 14-6. (VVVTV)
Ingolstadt: De gæstende oprykkere har blot vundet én ud af de seneste fem kampe i Bundesligaen. Ellers er det blevet til tre nederlag samt en kamp, der sluttede uafgjort. Målscoreren for de seneste fem kampe hedder 8-2. (TUTTV)
Skader og karantæner
Dortmund: Nuri Sahin og Sven Bender er ikke disponible for cheftræner Thomas Tuchel.
Ingolstadt: Pascal Groß er karantæneramt og er derfor ikke til rådighed, mens også forsvarsspilleren Tobias Levels må sidde uden for pga. en skade.
Karantænefarezonen
Ingoldstadt: Marvin Matip kommer ind til kampen med fire gule kort, hvilket betyder, at han får karantæne til næste kamp, hvis han modtager endnu en ostemad i kampen mod Dortmund.
Dortmund: Ingen er i fare for karantæne.
Tilskuere
Westfalenstadion, som i dag går under sponsornavnet Signal Iduna Park, plejer stort set altid at være fyldt til bristepunktet, og kampen mellem Borussia Dortmund og Ingolstadt bliver næppe nogen undtagelse.
Klubben melder således allerede udsolgt, og man regner derfor med at kunne fylde stadion op med i alt 81.359 mennesker.
Omkring 2.600 af dem forventes at være Ingolstadt-tilhængere.
Kampens dommer
42-årige Guido Winkmann skal lede slagets gang. Det er hans Bundesliga-kamp nummer 94 som dommer, og det er anden gang i karrieren, at han skal dømme en Dortmund-kamp.








