Duncan om AGF-skifte: Ville være en del af det nye projekt

Duncan om AGF-skifte: Ville være en del af det nye projekt

1052
0
DEL

Morten Duncan Rasmussen er udmærket klar over presset i AGF, men han var så opsat på at vende hjem, efter at klubben har søsat et nyt projekt med Glen Riddersholm i spidsen.

Sent onsdag blev 30-årige Morten Duncan Rasmussen officielt præsenteret som ny og tilbagevendt angriber i AGF efter længere tids rygter om det selvsamme.

Den duelstærke målmager fortæller i et interview med lokalavisen Århus Stiftstidende om sine overvejelser i forbindelse med skiftet, og her vejede AGF’s nye projekt med Glen Riddersholm i spidsen tungt. Derudover føler Duncan, at han kan bidrage med en masse til holdet og klubben.

– Det er et nyt projekt, der er i gang med at blive bygget op, og det kunne jeg godt tænke mig at være en del af. Det føler jeg også, at jeg kan bidrage til.

– Jeg er bevidst om, at der vil være pres på og store forventninger, men jeg kommer hjem i en alder, hvor jeg stadig er på topniveau og kan bidrage med noget, forklarer Duncan.

AGF har papirer på Morten Duncan Rasmussen frem til sommeren 2019.

INGEN KOMMENTARER