Ståle Solbakken gør status over transfer-vinduet

Ståle Solbakken gør status over transfer-vinduet

1159
0
DEL

FC København har været særdeles aktive henover vinterens transfer-vindue, og manager Ståle Solbakken er tilfreds. 

FCK har solgt, købt og lejet sig gennem januars-transfervindue, hvor der virkelig har været gang i svingdøren på Østerbro.

Ind er kommet stopperen Erik Johansson, som er hentet i belgiske Gent. Endvidere har man lejet den danske målmand Robin Olsen i græske PAOK, og talentet Aboubakar Keita er rykket op i førsteholdstruppen.

Ud er kommet Daniel Amartey, der er røget til Premier Leagues duks fra Leicester, samt målmand Jakob Busk der er blevet solgt til Union Berlin. Ligeledes har man udlejet Brandur Henridksson til Vendsyssel IF.

Overordnet set er FC Københavns manager, Ståle Solbakken, tilfreds med aktiviteten på transfermarkedet denne vinter.

– Samlet set har vi haft et godt vindue både sportsligt og økonomisk, og vi mener, at vi har en rigtig stærk trup, som vi kan bygge på frem mod de opgaver, der venter i foråret, siger Ståle Solbakken til FCK’s officielle hjemmeside.

Læs også: Guardiola vil have Lewandowski med til Manchester City

Solbakken fortæller, at han var forberedt på, at Amartey ville skifte, og at det nu medføre, at andre spiller må tage ansvar.

– Leicester havde længe fulgt ham tæt og vist stor interesse, og det var som tidligere nævnt en af grundene til, at vi hentede William Kvist hjem i juli sidste år. Nu skal han og Delaney løfte opgaven, ligesom Youssef Toutouh vil få sine kampe derinde.

Også den unge Aboubakar Keita kan se frem til nogle minutter i den bedste danske fodbold-række.

– Hvis vi havde hentet en etableret spiller mere, ville det være svært. Uden at lægge pres på ham (Keita, red.), så tror vi på ham og mener, at han godt kan få kampminutter på banen allerede i foråret, udtaler Solbakken.

Den langvarige skade til Stefan Andersen, og udlejningen af Jakob Busk, gjorde at man i FCK var nødt til at handle hurtigt og kortsigtet, og her er valget faldet på Robin Olsen fra PAOK.

– Endelig gjorde Stephans skade, at vi måtte reagere hurtigt og hente Robin Olsen. Han er et stærkt supplement til vores målmandsteam, lyder det afsluttende fra nordmanden.

Udover tilgangen af Erik Johansson og Robin Olsen kan københavnerne også se frem til at få Rasmus Falk indlemmet i truppen, som skifter fra OB til sommer.

INGEN KOMMENTARER