Rygte: Inter vil sprænge banken for Diego Simeone

Rygte: Inter vil sprænge banken for Diego Simeone

1275
0
DEL

Inter vil angiveligt gøre, hvad end det kræver rent finansielt, at hente Diego Simeone i Atletico Madrid, hvis ikke Roberto Mancini vinder ligaen i år, hvilket efterhånden virker meget usandsynligt.

Diego Simeone spillede for Inter i sin aktive karriere. Han spillede i den italienske storklub fra 1997 til 1999. Da han i sin tid kom til Inter, var det i øvrigt fra Atletico Madrid, hvor han havde spillet næsten 100 kampe.

På det tidspunkt havde Cholo, som han hedder i folkemunde, vundet Copa del Rey, vundet en La Liga-titel, vundet Europa League og nået finalen i Champions League.

AS citerer Quotidiano Sportivo, et italiensk medie, og siger, at Inter vil kaste alt, hvad de kan efter Simeone, der oven i købet tidligere har sagt, at han gerne vil vende tilbage til Inter som træner en dag.

Hvorvidt den dag er under opsejling kan man ikke sige noget om endnu, men Simeone har under alle omstændigheder en kontrakt med Atletico Madrid, der strækker sig frem til 2020. Det kan derudover også vise sig at blive svært for Inter, fordi Simeone har udtalt, at han ikke ser det at forlade Atletico som en del af sin fremtid. Han har endda afvist at blive argentinsk landstræner for at blive i den spanske hovedstad.

INGEN KOMMENTARER