Når Pep Guardiola til sommer overtager tøjlerne i den lyseblå del af Manchester, må spanieren kigge andre steder end Bayern München, hvis han vil forstærke sin spillertrup. Den sydtyske storklub har efter sigende forbudt Guardiola i at tage Bayern-spillere med sig til England.
Der er med sikkerhed nogle spillere fra det nuværende Bayern-mandskab, som den 45-årige træner gerne vil have med sig, når han til sommer påbegynder sit engelske eventyr i Manchester City. Det kunne bl.a. tænkes at den tidligere Barcelona-træner meget gerne vil have den polske målsluger i skikkelse af Robert Lewandowski med sig til Premier League. Angriberen, som Guardiola forleden kaldte den mest professionelle spiller, han nogensinde har trænet.
Læs også: Guardiola klar til at tage Bundesliga-talent med sig til Manchester City
Lewandowski ville da også kunne danne et dødsensfarligt makkerskab med Sergio Agüero, men dette bliver der angiveligt ikke noget som helst af. Ifølge The Daily Star har de tyske mestre fået en verbal ordning, der forbyder Guardiola at hente Bayern-spillere til sin kommende arbejdsgiver, sat i stand. En verbal ordning spanieren efter sigende har accepteret.
En slags gentlemandsaftale om man vil.
Læs også: Tysk avis: Bendtner vil til Kina








