Morata: Helvede venter på Bayern

Morata: Helvede venter på Bayern

978
0
DEL

Alvaro Morata har udtalt, at Juventus-fansene vil give Bayern München en varm velkomst, mens han selv har dyb respekt for sin Robert Lewandowski.

Juventus-angriberen Alvaro Morata har understreget, at Juventus-fansene er klar med en brandvarm velkomst, når Bayern München besøger Torino i forbindelse med Champions League.

Mestrene fra Serie A gik hele vejen til finalen i sidste sæson, hvor det dog endte med et nederlag til FC Barcelona. Ambitionerne og forhåbningerne er dog større i år hos Juventus, som håber på det første Champions League-trofæ i 20 år.

Først skal Den Gamle Dame dog forbi Pep Guardiolas Bayern München. Morata er dog fast besluttet på, at gøre livet svært for førerholdet fra Bundesligaen.

– Den første kamp vil blive meget svær for Bayern. Vores stadion vil være ligesom helvede for dem, udtalte Morata til Bild.

– Vi er godt organiserede og kompakte. Vi har kun lukket mål ind i en enkelt af vores seneste ni kampe. Vi er et meget intenst hold og alle er villige til at yde en ekstra indsats til fordel for holdet.

Morata har dog ingenlunde tænkt sig at undervurdere Bayern München og i særdeleshed Robert Lewandowski. Han anerkender, at det efter al sandsynlighed bliver straffet, hvis Juventus begår fejl.

– Vi skal spille imod et meget stærkt hold, som leverer et godt presspil. Vi skal derfor være påpasselige, fordi selv den mindste fejl kan koste dyrt imod Bayern München.

– Lewandowski er den bedste angriber i verden ifølge mig. Jeg husker, at jeg engang byttede trøje med ham.

– Det bliver en sand øjenåbner, at spille mod ham igen.

 

INGEN KOMMENTARER