Cuadrado: Juve er toppen!

Cuadrado: Juve er toppen!

1110
0
DEL

Den tidligere Chelsea-spiller, Juan Cuadrado, indrømmer at han var desperat for at vende tilbage til Italien og at Juventus er på toppen i den igangværende sæson.

Columbianeren havde seks måneder i London efter sin januar-tranfer fra Fiorentina, og returnerede herefter til Serie A på et lån, som er man forventer bliver ændret til en permanent aftale.

– Ideen om at komme tilbage til Italien tiltrak mig meget, fortalte Cuadrado i et interview til UEFA.com.

– Jeg kender måden at spille fodbold på her, jeg kender landet og befolkningen og sandheden er, at det føles som mit andet hjem. Så da jeg skulle beslutte, om jeg skulle tage chancen eller ej talte jeg med min agent hver dag om at komme tilbage. Nu er jeg meget glad for at være i Juventus.

Især sprogbarrieren er noget columbianeren er glad for at undgå i det italienske:

– Når man allerede kender sproget og menneskerne gør det alt meget nemmere. Der er desuden mange sydamerikanere i truppen, hvilket også hjælper på det. At komme ind på holdet har ikke været noget problem. Det er et godt hold med store personligheder og de har virkelig motiveret mig.

Læs også: Juve-direktør antyder køb af lejesvend

Cuadrado kom første gang til Italien i 2009, da han skiftede fra hjemlandet og Peninsula til Udinese.

– Det var hårdt at forlade min familie, mine venner og egentlig bare alting. Men det er ting jeg altid vil have med mig. Man er nødt til at ofre noget i livet og jeg har drømt om at blive professionel i Europa siden jeg var en lille dreng. Det var en stor mulighed for mig, og jeg var nødt til at tage chancen.

Om hans udvikling efter skiftet siger Cuadrado:

– Da jeg kom, var det ikke nemt og der var meget konkurrence om pladserne i Udinese. Jeg spillede ikke meget, men siden jeg kom til Europa har jeg altid tænkt, at jeg ikke kunne tage tilbage til Sydamerika. Jeg vil være en stor spiller i Europa.

Fra 2012-2015 spillede den nu 27-årige columbianer i Fiorentina, hvilket var en mere positiv oplevelse:

– Fiorentina hjalp mig meget i min udvikling. Spillet i Europa er mere taktisk præget, og det tog mig noget tid at vænne mig til, men jeg udviklede mig dag for dag.

Juventus kom i finalen i sidste års Champions League, så med Cuadrado på holdet kan de vel gentage det?

– Vi ved alle at Juventus er en storklub. Vi har et stærkt hold og kan konkurrere med alle. Men vi må tage en kamp ad gangen og sikre os adgang til næste runde. Det er altid vigtigt for Juventus at være i toppen, og jeg er overbevist om at dette fantastiske hold kan gøre det!

Juan Cuadrado har spillet 10 kampe i Serie A i denne sæson og scoret et enkelt mål.

INGEN KOMMENTARER