Spilforslag: Real Madrid – FC Barcelona

Spilforslag: Real Madrid – FC Barcelona

980
0
DEL

Lørdag er der lagt op til et brag af en kamp i La Liga, når første- og andenpladsen møder hinanden i den legendariske El Clásico. Her er selvfølgelig tale om opgøret mellem Real Madrid og Barcelona. Vi kommer her med vores spilanbefaling, hvis du skal have penge på højkant inden lørdag klokken 18:15.

Real Madrid møder lørdag et brandvarmt Barcelona-hold, der i truppen har de to topscorere i La Liga: Neymar og Luis Suarez. Barcelona ligger på nuværende tidspunkt på 1. pladsen med 27 point i 11 kampe, skarpt efterfulgt af modstanderen Real Madrid med 24 point.

Lionel Messi er på vej tilbage fra sin knæskade og kan komme i spil som indskifter. Det gør til gengæld ikke de to midtbanespillere Busquets og Rakitic samt målmanden Ter Stegen, der alle er skadet. Selvom Barcelona mangler et par af deres nøglespillere, har det ikke stoppet dem fra at få masser af point hjem. Barcelona har således vundet fire ud af fem i deres seneste kampe i La liga. Dette skyldes især en brandvarm Neymar, der har formået at score mål på samlebånd.

Real Madrid måtte senest se sig slået i opgøret mod Sevilla, der endte 3-2. På trods af dette ligner Real Madrid stadig et stærkt hold, der uden tvivl er med i kampen om den spanske titel. I de seneste fem kampe har holdet formået at hive 10 point hjem og score 12 mål. Dette skyldes især nogle flotte præsentationer fra stjernespilleren Cristiano Ronaldo, der er oppe på otte scoringer i den spanske liga. På skadeslisten er faste spillere som Benzema, Marcelo, Ramos og Carvajal til at finde. Det ligner derfor et svækket forsvar, der skal forsvare mod Barcas offensiv.

De to favoritter har i alt mødt hinanden 170 gange i den spanske liga, hvor det er blevet til 71 Real Madrid-sejre og 67 Barcelona-sejre. Resten er endt uafgjort. I de mange opgør er det blevet til i alt 278 mål af Real Madrid og 268 mål af Barcelona. I de seneste 18 opgør er begge hold kommet på tavlen.

Læs også: Optakt til Real Madrid – FC Barcelona

Det plejer på ingen måde at være kedeligt, når El Clasico spilles. Selvom oddset ikke er voldsomt højt, hopper vi alligevel på vognen med, at begge hold scorer til odds 1,45. Det vil kun være et ekstra plus, såfremt Messi kommer i spil.

Spilforslaget på kampen er leveret af SpilXperten.com, som også har skrevet en guide til, hvordan du kan streame braget mellem Real Madrid og FC Barcelona hos bookmakerne.

INGEN KOMMENTARER