Cristiano Ronaldo: Benitez gør et godt stykke arbejde

Cristiano Ronaldo: Benitez gør et godt stykke arbejde

1207
0
DEL

Rafael Benitez har, i sin position som Real Madrid-træner, været en noget omstridt herre siden 4-0-nederlaget i El Clasico. Nu får han dog støtte fra egne rækker. Den portugisiske superstjerne, Cristiano Ronaldo, udtalte sig om sin træner.

Det var en glad Cristiano Ronaldo, der udtalte sig til A3 Media efter Real Madrids 8-0-sejr over Malmø.

– Jeg er meget glad. Det var en god kamp og hele holdet var meget gode. Holdet spillet med en meget høj intensitet og var meget fokuserede. På det personlige plan er jeg glad for at have brudt endnu en rekord.

Rekorden, som Ronaldo taler om, er at være den første spiller, der scorer hele 11 mål i Champions League-gruppespillet. Her kan det også tilføjes, at Real Madrid tangerede rekorden for største sejr.

Ronaldo afviste desuden rygterne, der sender ham væk fra Real Madrid, som ren spekulation.

– Hvert år sker det samme. Jeg er afslappet og føler mig hjemme i den klub, der har hjulpet mig så meget. Jeg er meget glad her, slog Ronaldo fast.

Han bad i den forbindelse også klubbens fans om at have en anelse mere tiltro til deres hold.

– Alle har travlt med at kritisere en klub som Real Madrid, hvis tingene ikke går som de skal. Det er vi vant til. Det er fint. Nu er vi inde i en god stime, hvilket vi vil blive ved med at være.

Real Madrids cheftræner blev, endnu en gang, mødt med tilråb før kampen mod Malmø kunne tage sin begyndelse. Dette fik Ronaldo til at bede om mere støtte fra klubbens fans.

– Det var en overraskelse. Jeg ved ikke hvad der skete. Jeg kan ikke se, hvorfor der er et problem. Folk kan sige hvad de vil, men han gør et godt stykke arbejde. Man bliver nødt til at give ham tid, insisterede Ronaldo.

Til slut snakkede Ronaldo om Ballon d’Or.

– Jeg er ikke besat af den. Tingene må ske af sig selv. Jeg er tilfreds med den måde, hvorpå min sæson udfolder sig. Jeg forbedrer mig og lidt efter lidt føler jeg med bedre. Holdet hjælper mig meget, afslutter Cristiano Ronaldo.

INGEN KOMMENTARER