Oliver Giroud er Arsenals græske gud

Oliver Giroud er Arsenals græske gud

1180
0
DEL

Arsenal var i går aftes på besøg hos Olympiakos. Her skulle der en sejr af en vis størrelse til, hvis London-klubben skulle sikre sig at gå videre fra gruppen. Det tog The Gunners’ Oliver Giroud sagen i egen hånd for at sørge for.

Oliver Giroud scorede hat-trick i går aftes, hvor Arsenal redede livet i Champions League og dermed undgik en pinlig exit fra turneringen. Det er i øvrigt 16. år i træk, at Arsenal går videre fra gruppespillet i Champions League.

Efter kampen udtalte Arsenals græske gud sig om situationen.

– Det er fantastisk for mig og for holdet. Det er virkelig en bedrift for os. Vi skulle bruge en perfekt præstation og det fik vi.

– Vi var indstillet på at forlade turneringen og skulle derfor bruge noget specielt.

– Hvem ved? Måske er det et heldigt år for os i Champions League.

Der går meget længe mellem Girouds hat-trick. Det seneste, inden kampen i går, blev således scoret helt tilbage i november 2011, hvor han spillede for Montpellier.

Wenger havde også et par ord at sige om situationen.

– Det var en perfekt præstation af Oliver.

– Han scorede på et hovedstød, efter en storslået aflevering fra Joel Campell og fra straffesparket.

– Jeg har altid forsvaret Olivers karakter. Han besidder noget specielt på den front.

Man skulle også tro, at en sejr af den størrelse kom bag på den franske træner. I hvert fald sagde han efter kampen:

– Jeg har ikke engang tænkt på, hvem vi måske trækker i mandagens lodtrækning.

Som Wenger også er inde på, så bliver der, på næste mandag, trukket lod om kampene til ottendedelsfinalernei dette års Champions League.

INGEN KOMMENTARER