Rygte: Chelsea og Tottenham holder øje med utilpasset Jackson Martinez

Rygte: Chelsea og Tottenham holder øje med utilpasset Jackson Martinez

1336
0
DEL

Chelsea og Tottenham ser ud til at være klar til kamp for at lande den utilpassede Atletico Madrid-stjerne, Jackson Martinez.

Den colombianske angriber Jackson Martinez har haft svært ved at falde til i La Liga. Sidste sommer skiftede han Porto i Portugal ud med Atletico Madrid i Spanien. Prisen lå på omkring 300 millioner kroner.

Det formodes at Atletico Madrid-træneren, Diego Simeone, vil være villig til at lade Jackson Martinez forlade klubben, i hvert fald på en leje-aftale. Han har kun fundet vej til målet tre gange i 12 kampe.

The Blues hungrer efter noget forstærkning i deres angreb. Diego Costa fandt godt nok vej til netmaskerne to gange i forbindelse med gårsdagens kamp mod Watford, men derfor er behovet for forstærkning ikke blevet mindre. Den spanske landsholdsspiller har således kun scoret fem mål i denne sæson, hvilket placerer ham på en 15. plads på listen over de mest scorende spillere i Premier League.

Klubben har dog også Radamal Falcao til rådighed, så længe det varer. Han er således faldet fuldstændig igennem på Stamford Bridge. Han har således kun scoret et enkelt mål i denne Premier League-sæson.

Chelsea er dog ikke alene om at holde øje med Martinez. Tottenham-træneren, Mauricio Pochettino, holder også øje med situationen på Vincente Calderon.

Harry Kane har spillet med i de fleste Spurs-kampe og Pochettino ser angiveligt Martinez, der har 39 landskampe for Colombia på bagen, som en aflastning for den engelske landsholdsspiller, som må løbe tør for kræfter på et tidspunkt.

Tottenham-interessen kommer tilsyneladende efter, at Valencia-træneren, Gary Neville, har fortalt, at Tottenham ikke kommer til at hente den tidligere City-angriber, Alvaro Negredo.

 

INGEN KOMMENTARER