Breaking: LvG angiveligt ikke dukket op til træning

Breaking: LvG angiveligt ikke dukket op til træning

1275
0
DEL

Ifølge adskillige engelske medier er Louis van Gaal ikke dukket op til søndagens træning på Carrington, og der spekuleres nu i, om hollænderen allerede har taget bagvejen ud af Manchester United.

Presset på Louis van Gaal nåede nye og uanede højder, da Manchester United på Boxing Day måtte se sig slået med 2-0 ude mod Stoke City, og eksperter, kritikere og andet godtfolk er begyndt for alvor nu at hvæsse knivene.

Flere skriver, at det kun er et spørgsmål om tid, før Louis van Gaal får sparket af Manchester Uniteds øverste ledelse, mens Sky Sports erfarer, at han også er United-manager, når holdet mandag møder Chelsea.

Nu er der kommet nyt i sagen om Louis van Gaal, der angiveligt ikke er dukket op til søndagens træning. Det skriver en række mindre engelske fodboldmedier, såsom Goal91 og talkingbaws.com, der baserer deres viden på en række Twitter-opdateringer fra adskille folk, der efter sigende har været ude på træningsanlægget.

Her skriver folk, at det er Ryan Giggs, der har fået ansvaret for træningen på Carrington i dagens anledning, fordi Louis van Gaal ikke er dukket op.

Sambabold.dk følger op på sagen.

INGEN KOMMENTARER