Moyes: Derfor ville jeg takke ja til jobbet som United-manager igen

Moyes: Derfor ville jeg takke ja til jobbet som United-manager igen

871
0
DEL

Efter kun 11 måneder i spidsen for Manchester United var David Moyes fortid i den engelske storklub. Hvis skotten igen blev tilbudt managerrollen hos The Red Devils, ville han ikke kunne sig nej. Læs i nedenstående artikel hvorfor. 

Der lå et umenneskeligt stor pres på David Moyes’ skuldre, da han overtog managerjobbet på Old Trafford efter, at hans landsmand Sir Alex Ferguson valgte at takke af som United-manager efter 26 succesrige år i klubben.

Da Moyes overtog tøjlerne i det nordengelske, havde mandskabet sæsonen forinden vundet klubbens 13. Premier League-titel. Derfor var forventningerne til den 52-årige skotte meget store. Som bekendt formåede han ikke at indfri disse forventninger, og dermed var det i april 2014 farvel og tak efter blot 11 måneder i spidsen for de daværende engelske mestre.

En anden herre, der i øjeblikket kan mærke det store pres i den røde del af Manchester er Louis van Gaal. Hollænderen er uden sejr i de seneste otte kampe, og mange medier mener, at van Gaals dage i United er talte.

På trods af den relative korte tid ved roret i Manchester United, ville den tidligere Everton-manager ikke være i tvivl om, hvad han ville svare, hvis han blev tilbudt jobbet igen.

– Om jeg ville tage jobbet igen? Selvfølgelig ville jeg det. Der er meget få managere i verden, som ville takke nej til at træne Manchester United, forklarede Moyes i The Clare Balding Show, hvor han ligeledes fortalte om sin tid i klubben.

– Jeg ville ikke have gjort noget anderledes. Jeg ville kun have gjort det anderledes, hvis jeg vidste, at jeg kun havde 10 måneder fremfor seks år i klubben.

– Det var min opfattelse, at jeg skulle til en klub, der altid tog sig af deres managere. Selv når de var i problemer, og det ikke gik godt, så fik man tid til at få løst problemerne. Det var min klare opfattelse, da jeg var der, afslører den nu arbejdsløse manager, der blev fyret fra Real Sociedad i november måned.

Manchester United indtager i øjeblikket ligaens sjette plads med ni point op til førerholdet, Arsenal.

Louis van Gaal og Co. møder i næste spillerunde Swansea, hvor tre point er påkrævet, hvis den hollandske manager gerne vil beholde sit job i det nordengelske.

 

INGEN KOMMENTARER