Hiddink: Fabregas skal ingen steder

Hiddink: Fabregas skal ingen steder

758
0
DEL

London-klubbens midlertidige manager Guus Hiddink insisterer på, at Cesc Fabregas bliver på Stamford Bridge i det forestående transfervindue. Klubben har nemlig brug for alle dets spillere, lyder det fra den hollandske manager. 

Guus Hiddink har takket ja til overordentlig stor opgave ved at blive Chelsea-manager. The Blues har, som Premier League-tabellen afslører, været alt andet end i storform i denne sæson.

Derfor har den hollandske manager brug for alle sine spillere, inklusiv Cesc Fabregas, i et forsøg på at få det bedste ud af denne sæson. Dermed maner 69-årige Hiddink de rygter, der har sendt den spanske midtbanekreatør til Juventus og Inter Milan i det kommende transfervindue, til jorden.

– Vi har brug for alle spillere indtil sæsonens afslutning, slog Hiddink fast og fortsætter:

– Chelsea er stadig i en position, hvor vi bliver nødt til at forbedre os, hvis vi skal op i tabellen, så vi har i øjeblikket brug for alle vores spillere. Så vi taler ikke om rygterne.

– Cesc møder op med et smil på læben, hvilket er noget jeg kan lide. Spillerene møder op med et smil på læben og ikke med et udkørt ansigtsudtryk.

Den 28-årige spanier har, ligesom resten af Chelsea-mandskabet, været en skygge af sig selv i denne sæson, hvor det er blevet til blot to assists i 15 ligakampe.

INGEN KOMMENTARER