Fiorentina: Babacar skal ikke til england!

Fiorentina: Babacar skal ikke til england!

1223
0
DEL

Det vil sikkert være et drømmescenarie for de fleste fodboldspillere, at drage til den engelske Premier League. Dette kan Fiorentina-angriberen Khouma Babacar dog godt skyde en hvid pil efter, hvis man skal tro hans klub, der tilsyneladende har fejet interesse fra netop Premier League på gulvet.

Ifølge den engelske avis, The Guardian, så har to Premier League-klubber indstillet sigtekornet på Khouma Babacar i forbindelse med denne måneds transfervindue. Der er tale om klubberne Leicester City og Crystal Palace.

Babacar kan efter al sandsynlighed skyde en hvid pil efter denne interesse. For det første fordi Fiorentina angiveligt har sagt nej til de to klubbers tilnærmelser og for det andet fordi, at Babacars afgang ville efterlade et tomrum i Fiorentina-angrebet.

Fiorentina har således meldt ud, at de er klar til at lade Giuseppe Rossi gå, hvilket kunne være noget af grunden til, at de tilsyneladende vælger at holde på Babacar.

Babacar er da også en meget lovende spiller. Han er kun 22 år gammel og alene i denne sæson har han scoret seks mål i 14 kampe, fordelt på Serie A, Coppa Italia og Europa League.

INGEN KOMMENTARER