Neymar: Jeg hørte ikke nogle racistiske tilråb

Neymar: Jeg hørte ikke nogle racistiske tilråb

1080
0
DEL

Kampen mellem Espanyol og FC Barcelona, der blev spillet i lørdags, var et vakseægte og højintenst lokalopgør. Der var så at sige smæk for skillingen, hvad angik spillet på banen. I kølvandet på kampen snakkede folk dog om andet og mere end den intense kamp, der i øvrigt endte 0-0.

Efter lørdagens kamp mellem Espanyol og Barcelona er hjemmebane-publikummet fra Espanyol blevet underlagt en del kritik. De er blandt andet blevet beskyldt for fornærmende tilråb rettet imod Lionel Messi og Luis Suarez. De værste beskyldninger er dog vedrørende Neymar, som ifølge flere internet-medier var offer for racistiske tilråb.

Neymar selv siger dog, i forbindelse med en yderst kort udtalelse, at han ikke hørte nogle racistiske tilråb. Han førsøgte at lægge låg på den noget kontroversielle snak, der har udspillet sig i de sidste par dage.

Læs også: Spansk lokalbrag får racistisk efterspil

Den 23-årige verdensstjerne talte således med La Sexta, hvor han som sagt understregede, at han ikke hørte nogle racistiske tilråb og at problemet faktisk ikke rører ham.

– Jeg hørte ikke noget som helst. Det er svært for ting, at irritere mig. Jeg er her kun for at spille fodbold, udtaler Neymar ifølge La Sexta.

Hvorvidt der så fandt racistiske tilråb sted er fortsat til diskussion. Ikke desto mindre har hovedpersonen nu altså selv forsøgt at lægge låg på sagen.

INGEN KOMMENTARER