AaB-boss: Virkelig tilfreds med efterårssæsonen

AaB-boss: Virkelig tilfreds med efterårssæsonen

756
0
DEL

AaB har haft et forrygende efterår i Alka Superligaen, og det er endda til trods for, at nordjyderne indledte sæsonen på svingende vis og leverede meget svingende præstationer. AaBs sportsdirektør, Allan Gaarde er meget tilfreds med efteråret.

Siden begyndelsen af efteråret har AaB været helt ustoppelige i Alka Superligaen, og nordjyderne har faktisk gjort det så godt, at holdet lige nu er placeret på en flot andenplads i ligaen, og den præstation hylder sportsdirektør Allan Gaarde, der er meget tilfreds med aalborgensernes efterår.

– Jeg har været meget tilfreds med efteråret. Især når man tænker på alle de spørgsmål, som vi stod med i sommer. Vi ansatte en ny cheftræner, og der er det jo altid vanskeligt at vurdere, om de ideer som Lars Søndergaard havde kunne transformeres over i holdet.

– Det har været meget tilfredsstilende at se, hvordan Lars har løst opgaven. Han har allerede sat fodaftryk på vores spil, og hans ideer omkring at spille mere direkte er lykkes meget fint.

AaB overvintrer som sagt på en flot andenplads i Alka Superligaen. Nordjyderne sluttede efteråret af med en 2-0 sejr på hjemmebane mod oprykkerne fra Viborg.

INGEN KOMMENTARER