Adidas trækker måske den økonomiske støtte til FIFA

Adidas trækker måske den økonomiske støtte til FIFA

1167
0
DEL

Den tyske fodboldgigant Adidas, overvejer at trække deres økonomiske støtte til FIFA, hvis ikke de får styr på organisationen hurtigst muligt. 

Det går skidt i FIFA. Adskillige korruoptionsskandaler og senest en sag om, at Tyskland skulle have købt værtskabet til VM i 2006, truer foretagenet, og det kommer især til udtryk i form af sponsorerne der åbner munden.

Læs også: Avis afslører: Tyskland bestak sig til VM-værtskab

Tidligere har store økonomiske sponsorer som Coca-Cola og Visa krævet Sepp Blatters afgang i FIFA, for at de vil fortsætte samarbejdet. Og nu melder en tredje stor sponsor sig også ind i kampen.

Adidas som har sponsoreret FIFA igennem 40 år, og som har en kontrakt med FIFA der løber frem til 2030, overvejer nu også, om de skal trække deres økonomiske støtte til fodboldforbundet. Det siger den administrerende direktør i Adidas, Herbert Hainer.

– Hvis Fifa får succes med at reformere sig selv, vil vi fortsætte vores sponsorat. I mine øjne sker der fremskridt lige nu. Men hvis FIFA fejler i forsøget på at få styr på sig selv, vil vi overveje alternativer til at sponsorere FIFA, siger Herbert Hainer til det tyske erhvervsblad Handelsblatt.

Læs også: Blatter efter suspendering: De kan ikke ødelægge mit livsværk

Det er første gang at en talsmand fra Adidas kommenterer på rygterne om FIFA, og Herbert Hainer får i samme ombæring derfor også slået fast, at man hos Adidas ikke har haft kendskab til de mange historier om korruption i FIFA.

– Ingen som helst kan påstå, at Adidas er ansvarlig for det, siger Herbert Hainer.

INGEN KOMMENTARER