Agent: Donnarumma er 1,6 milliard kroner værd

Agent: Donnarumma er 1,6 milliard kroner værd

1146
0
DEL

Chelsea og Manchester United er eftersigende meget interesserede i AC Milan-teenageren Gianluigi Donnarumma. De skal dog have den helt store pung frem, hvis de skal kunne matche den værdi, som stortalentets agent har påduttet ham.

Den kun 16-årige målmand er blevet fast inventar i AC Milans startopstilling, hvor han har overtaget rollen som målvogter fra den tidligere Real Madrid-målmand Diego Lopez.

Den 16-åriges præstationer har vakt interesse hos mange klubber, blandt andre Chelsea, Manchester United, Liverpool og Barcelona.

Repræsentanter fra Chelsea har tidligere afsløret, at de holder et vågent øje med den italienske målmand. Manchester United skulle sågar pønse på et bud i omegnen af 300 millioner kroner.

Donnarummas agent, Mino Raiola, har dog understreget, at den unge stjerne har en lys fremtid. Han har tilmed værdisat ham til i overkanten af 1,6 millard kroner.

– Jeg ville sammenligne ham med et værk af Modigliani [en italiensk kunstner], udtalte Raiola.

– Han er 170 millioner euro værd [1,62 milliard kroner].

– Han har en fantastisk fremtid foran sig. Han er en ekstraordinær knægt og alle elsker ham. Han er allerede en lille mester, men han kan blive en stor mester.

Milan-præsidenten Silvio Berlusconi har sagt, at han, uanset størrelsen på eventuelle bud, vil beholde Donnarumma i mindst 20 år endnu.

Stortalentet, der i øvrigt deler fornavn med Buffon, har allerede taget del i 18 Serie A-kampe i denne sæson, hvor han ydermere har præsteret seks clean sheets.

 

 

INGEN KOMMENTARER