Ombejlet angribers agent: Premier League er fristende

Ombejlet angribers agent: Premier League er fristende

904
0
DEL

Agenten Tony Harris erkender, at et skifte til Premier League er fristende for enhver spiller, og at hans egen klient ikke er nogen undtagelse. 

Leicester fik ifølge avisen Daily Express afvist et bud i omegnen af 15 millioner pund på CSKA Moskvas lynhurtige angriber Ahmed Musa, men spillerens agent afslører nu, at et skifte til den engelske Premier League er særdeles fristende.

Lige nu virker det dog mest sandsynligt, at han forbliver i Moskva.

– Der er en lille smule tid tilbage af transfervinduet, og vi venter på en udvikling, siger Tony Harris iføge Daily Star og fortsætter:

– Nogle gange ændrer situationen sig i løbet af de sidste timer (af et transfervindue, red.), men det virker mest sandsynligt, at Ahmed (Musa, red.) forbliver i Moskva.

Læs også: Liste: Disse spillere har været mest skadet i Premier League

– At spille i England er fristende for enhver spiller, og Musa er ingen undtagelse. Han ville meget gerne der til, men det er nødvendigt, at hans klub accepterer de foreslåede vilkår, forklarer agenten videre.

– Ahmed (Musa, red.) er glad i Moskva, men hvis der kommer et passende tilbud, så vil han uden tvivl overveje det.

Læs også: Top 10: Real Madrid ser ud til at smadre rekorden for tøjsponsorater

– Jeg kan kun sige, at interessen kommer fra en række klubber og ikke kun Leicester. Når et bud er accepteret af alle parter, vil vi overveje det, siger Harris til slut.

23-årige Musa har spillet i CSKA Moskva siden januar 2012.

INGEN KOMMENTARER