Arsenal-duo overvejer tilbagetrækning efter denne sæson

Arsenal-duo overvejer tilbagetrækning efter denne sæson

948
0
DEL

Mikel Arteta er klar til at lægge støvlerne på hylden til sommer. Som om det ikke skulle være nok for Arsenal og klubbens fans, så kan det sagtens tænkes, at veteranen Tomas Rosicky har samme plan.

Midtbane-duoen har været plaget af gentagende skader i de seneste år, hvor de sjælendt har stået til rådighed for Arsene Wenger. Dette kunne godt skubbe Arteta og Rosicky i retning af en tilbagetrækning.

Flere engelske medier har tilmed afsløret, at Arteta kæmper med et kronisk læg-problem, der ikke umiddelbart lader sig hele. Rosicky pådrog sig en skade i låret for ni dage siden, hvor han ellers gjorde comeback for førsteholdet efter en skadespause på hele otte måneder.

Begge spillere har kontraktudløb til sommer og får ikke deres kontrakter forlænget i Arsenal. Arteta fylder 34 i næste måned mens Rosicky, der kan være skadet i op til tre måneder, er 35 år gammel.

Football Insider beretter, at anføreren Arteta er klar til at lægge støvlerne på hylden. omkring Rosicky er usikkerheden dog noget større. Han har offentligt sagt, at han har tænkt sig at vende stærkt tilbage fra sin seneste skade, men han skal eftersigende have sagt privat, at han overvejer at trække sig helt tilbage.

Arteta er allerede begyndt at forberede sin fremtid. Han er således begyndt at florere i trænerstaben hos Arsenal og iøvrigt arbejde med klubbens akademi, hvilket han også har haft god tid til grundet de mange skadespauser.

Arsene Wenger har åbent erkendt, at han overvejer, hvorvidt Rosicky overhovedet kommer på banen for Arsenal igen. Den franske træner håber dog tilsyneladende det bedste for sin tjekkiske landsholdsspiller.

– Vi er alle chokerede. Vi håber ikke, at det var hans sidste kamp, udtalte Wenger i fredags.

– Han har ikke brug for en operation.

 

INGEN KOMMENTARER