Assisterende dansk landstræner forventer matchfixing-undersøgelse

Assisterende dansk landstræner forventer matchfixing-undersøgelse

822
0
DEL

Danmarks assisterende landstræner Peter Bonde forventer, at UEFA tager affære på de anklager, der er rettet mod Albaniens sejr i Armenien. 

Danmark kunne have undgået playoff-kampene mod Sverige, hvis Albanien ikke vandt den svære udekamp i Armenien. Albanerne endte dog med at vinde kampen med hele 0-3, hvilket kostede Danmark en direkte billet til EM.

Torsdag eftermiddag var præsidenten for det armenske fodboldforbund, Ruben Hayrapetian, så ude at afsløre, at kampen var matchfixet, og at de armenske spillere lod sig besejre med vilje.

Læs mere om sagen her.

Den beskyldning håber assistenttræneren for det danske landshold, Peter Bonde, at UEFA vil tage seriøst og undersøge nærmere.

– Når sådan noget sker, så går jeg ud fra, at UEFA reagerer hurtigt og undersøger sagen. Man må formode, at de retter henvendelse til den formand for at få sagen belyst, fortæller Peter Bonde til Ekstra Bladet og fortsætter:

– Ellers er det jo ligegyldigt med al den snak om fairplay.

Peter Bonde erkender i interviewet med Ekstra Bladet, at han dog ikke har set Albaniens tre scoringer i kampen mod Armenien.

INGEN KOMMENTARER