Atletico efter Olmo-dom: Har stor bekymring

Atletico efter Olmo-dom: Har stor bekymring

84
0
DEL
Foto: Shutterstock

Atletico Madrid forstår ikke den spanske sportsdomstols beslutning om, at Dani Olmo og Pau Victor fra FC Barcelona har fået midlertidige spilletilladelser.

Dani Olmo har Pau Victor har fået midlertidige spilletilladelser, og det har sat gang i debatten i Spanien.

Og nu melder Atletico Madrid ud fra officielt hold, at klubben udtrykker stor bekymring efter sportsdomstolens beslutning.

Det sker i et længere skriv på La Liga-storklubbens hjemmeside.

“Atletico Madrid vil gerne udtrykke stor bekymring for situationen i spansk fodbold efter den spanske sportsdomstols beslutning onsdag,” fremgår det.

“Vi tror, at beslutningen sætter spørgsmålstegn ved det nye system, og det sætter spørgsmålstegn ved reglerne,” skriver Atletico Madrid.

“Uden klare og ligeværdige regler for alle, så er fair konkurrence ikke mulig,” lyder det afslutningsvis fra klubben.

Atletico skriver blandt andet også, at de selv efterlever de pågældende regler.

I skrivende stund ligger Atletico på 2. pladsen i La Liga, mens FC Barcelona ligger på 3. pladsen.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER