Auri om at bringe klubkultur tilbage: Hvis ikke jeg skulle kunne, hvem...

Auri om at bringe klubkultur tilbage: Hvis ikke jeg skulle kunne, hvem skulle så?

1116
0
DEL

Brøndbys nye cheftræner frem til sommer, Auri Skarbalius, siger indirekte, at han kan bringe de blå-gules kultur tilbage. 

Brøndby-ånden. Vi alle har hørt om den, men inden for banens kridtstreger har den været en abstrakt størrelse at forholde sig til i Brøndby, som i mere eller mindre 10 år har befundet sig i en krise.

Onsdag eskalerede tingene fuldkommen på den københavnske vestegn, da klubben annoncerede fyring af den administrerende direktør Søren Vadmand, nye røde tal i driften og en øjeblikkelig opsigelse fra Thomas Frank, efter at det kom frem, at Jan Bech Andersen under dæknavn af sin søns online-profil på debatforummet Sydsiden Online har kritiseret cheftræneren og den daværende sportschef.

I kølvandet på den øjeblikkelige krise på Brøndbys indre linjer valgte klubben at ansætte Auri Skarbalius, som i 2013 sikrede de blå-gule overlevelse i sidste spillerunde efter et skrækkeligt efterår med ham i spidsen.

Auri kender dog om nogen den klubkultur, der i større eller mindre grad har præget Brøndby og den kolossale interesse, der er for klubben.

Læs også: Officielt: Sådan kommer det nyrenoverede Camp Nou til at se ud

Auri selv ser sig også som en kulturbærer, for, som han siger, hvem skulle ellers kunne være det?

– Hvis ikke jeg skulle kunne bringe klubkultur tilbage, hvem skulle så, spørger han retorisk med henvisning til sine mange år i klubben som både spiller og træner ifølge Ekstra Bladet.

– Jeg har tidligere sagt, at jeg ikke skulle træne førsteholdet igen her i klubben, men nu er vi i den her situation, og det er det, klubben har brug for, fortsætter Auri Skarbalius.

Læs også: Ærgerlig Brøndby-profil: Franks fortjeneste at jeg forlængede med klubben

– Der er ikke nogen over klubben, slår han fast.

Auri Skarbalius har haft kontakt til Thomas Frank og vil fortsat have det.

– Jeg har snakket med Thomas, og jeg kommer også til at snakke med ham igen.

Auri Skarbalius har fået tjansen som Brøndby-træner frem til sommer.

Læs også: Top 10: Hvem tjener mest i MLS?

INGEN KOMMENTARER