Avis: Arsenal vil byde over en kvart millard for Sevilla-spiller

Avis: Arsenal vil byde over en kvart millard for Sevilla-spiller

647
0
DEL

Ifølge den engelske avis, The Sun, planlægger Arsene Wenger et seriøst bud på Grzegorz Krychowiak, der i øjeblikket spiller på den centrale midtbane i Sevilla. Buddet, der eftersigende allerede skulle falde i januar, skulle være på den gode side af 300 millioner kroner.

I mere end et år har Arsenal tilsyneladende været interesserede i den hårdføre, polske midtbane-spiller. Nu vil Arsenal altså, ifølge The Sun, gøre alvor af interessen og indløse den store frikøbsklausul.

Wenger har også brug for en central midtbane-spiller af høj kvalitet for at dække tabet efter Coquelin og Carzola, der som bekendt er langtidsskadede. Denne spiller kunne meget vel være Krychowiak, som dermed kunne hjælpe London-klubben til at vinde den første Premier League-titel siden 2004.

Allerede sidste sommer gjorde Arsenal tilnærmelser. Dengang havde Krychowiak en frikøbsklausul på omkring 220 millioner kroner. Denne klausul er altså blevet sat i vejret, hvis man skal tro rygterne. Hvorom alting er, så lukkede Arsenal sommerens transfervindue med Petr Cech som den eneste erhvervelse.

På nuværende tidspunkt er situationen, med de mange skader taget i betragtning, en ganske anden, hvorfor Arsenal altså må yderligere til lommerne, hvis de vil hente den prominente, polske midtbane-spiller.

Noget der også kunne tale for et køb af polakken er, at Flamini, Arteta og Rosicky alle ser ud til at forlade klubben, når sæsonen er forbi. Dette efterlader et tomrum i løn-budgettet på omkring to millioner om ugen, hvilket skulle være det dobbelte af, hvad Krychowiak får i Sevilla.

Sagens hovedperson, der kom til Sevilla fra Reims for i omegnen af 30 millioner kroner i 2014, har dog tilsyneladende ikke travlt med at komme væk fra Sevilla.

– Jeg tænker ikke på, hvad der måske sker i januar eller juni for den sags skyld, udtalte Krychowiak tidligere.

– Jeg kunne blive et ikon her, hvem ved?

– Jeg vil kun skifte klub, hvis det betyder et skridt opad. Præcis som det var tilfældet da jeg forlod Reims.

INGEN KOMMENTARER