Bent ‘Turbo’ Christensen vender snuden hjemad mod Brøndby, hvor han får en rolle i talentprojektet Masterclass. Det skriver Ekstra Bladet.
I øjeblikket varetager Bent ‘Turbo’ Christensen erhvervet som U19-landstræner, men skal man tro Ekstra Bladet, så er han snart færdig i DBU-regi.
Det skyldes angiveligt, at han skal tage endnu en tørn i Brøndby IF.
Læs også: FCK-stjerne afviser forlængelse: Vil videre på et tidspunkt
Bent ‘Turbo’ Christensen får en rolle i det såkaldte Masterclass, som er et talentprojekt, der har til hensigt at opfostre spillere til Brøndbys seniorhold.
Ekstra Bladet skriver, at Bent ‘Turbo’ Christensen ønsker at bryde kontrakten med DBU som U19-landstræner, fordi han blev fravalgt til posten som assisterende A-landstræner – et job, som Jon Dahl Tomasson forventes at skulle bestride.
Læs også: Avis: Manchester United klar til at sprænge banken for Juventus-profil
Bent ‘Turbo’ Christensen blev ellers ifølge Ekstra Bladets kilder opfordret til at søge stillingen, og efter at være blevet fravalgt ønsker han nu ellers at forlade DBU til fordel for et job i Brøndby IF.
Bent ‘Turbo’ Christensen nåede at sidde tre år i stolen som U19-landstræner.
Læs også: United-profil usikker på fremtiden: Jeg ved ikke, om jeg får forlænget kontrakten