Avis: Chelsea har afvist to Kina-bud på Falcao

Avis: Chelsea har afvist to Kina-bud på Falcao

1156
0
DEL

Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo, så har Chelsea afvist hele to bud, der begge skulle stamme fra kinesiske klubber, på Falcao, der ellers ikke svømmer i spilletid.

Sidste måned pegede rygterne i retning af, at Falcao muligvis ville vende tilbage til AS Monaco, der stadig står som ejere af colombianeren. Der skete dog intet i sidste måned, hvilket højst sandsynlig skyldtes, at Falcao stadig var ved at komme sig over en skade.

Udover AS Monaco, så havde visse mexicanske og tyrkiske klubber også interesse i Falcao, men her var det eftersigende hovedpersonen selv, der vendte tommelfingeren nedad.

Senest skulle den kinesiske klub Jiangsu Suning, der også har købt Ramires og Alex Teixeira, have været på banen. Selvom den kinesiske klub eftersigende har afgivet to bud, så er en transfer endnu ikke blevet til noget. Derfor er det svært at vide, hvorvidt det er Chelsea eller Falcao, der sætter hælene i jorden.

Det er svært at se, hvorfor Chelsea skulle stå i vejen for et skifte til Kina for Falcaos vedkommende. Det er derimod en reel mulighed, at Falcao selv har ønsket at blive i Chelsea i stedet for at fortsætte karrieren i Kina.

Der er en stigende sandsynlighed for, at Falcao ikke kommer til at få fast spilletid i Chelsea, der stadig har Loic Remy på holdkortet. Chelsea har iøvrigt forstærket sig med Alexandre Pato, hvilket sandsynligvis har gjort det endnu sværere for Falcao.

 

INGEN KOMMENTARER