Så er den gal igen. Ifølge den tyske avis Bild, er der opstået en uheldig matchfixing-sag i 1. division, og denne gang er det en tidligere Superliga-klub, der er involveret.
FC Vestsjælland rykkede før denne sæson ned i 1. division, og det har siden gjort rigtig ondt på sjællænderne, der intet har fået til at fungere. Nu er klubben kommet i yderligere problemer, da en af spillerne angiveligt skulle have modtaget et større beløb for at tabe en kamp.
Der har tidligere været lignende matchfixing-sager i dansk fodbold, men det er ikke bekræftet, at der skulle være opstået noget med penge i spil. Bild kan således hverken oplyse spilleren for FC Vestsjælland eller den reelle kamp, som der var tale om.
– Andetsteds havde banden angiveligt større succes. De skulle med succes have bestukket en spiller fra FC Vestjælland. I et tilfælde skulle en spiller have modtaget 450.000 kroner for at tabe en kamp. Ifølge anklagen lå betting-gevinsten langt over 750.000 kroner, skriver Bild.
Der er endnu ikke nogle beviser på, at den tyske avis har ret i sine påstande, og derfor kan man kun håbe, at der hverken har været tale om matxhfixing eller lignende ting i forbindelse med den unavngivet kamp.