FC Vestsjælland blev forleden begæret konkurs. En af holdets store profiler, Anders Randrup er derfor transferfri lige nu, og det vil den svenske storklub, Elfsborg angiveligt udnytte.
I sommers var han tæt på et skifte til SønderjyskE efter en længere prøvetræningsperiode. Nu er Anders Randrup blevet klubløs efter FC Vestsjællands konkurs, og ifølge Borås Tidende i Sverige, vil Elfsborg forsøge at hente backen.
– Vi arbejder med truppen forud for sæsonen 2016, og når der findes noget nyt at fortælle, så gør vi det. Lige nu findes der ikke mere at sige, siger Elfsborgs klubchef Stefan Andreasson til avisen.
Elfsborg vil altså ikke selv kommentere på rygterne, men der kan muligvis være noget om snakken, eftersom at klubben bekræfter, at de vil styrke holdet forud for 2016.








