Avis: Schmeichel udset til at vogte buret på Anfield

Avis: Schmeichel udset til at vogte buret på Anfield

816
0
DEL

Danske Kasper Schmeichel er på blokken i Liverpool. Det erfarer den engelske avis Daily Mail, der samtidig mener at vide, at Manchester United også lurer i kulissen. 

Kasper Schmeichel og hans holdkammerater i Leicester City har imponeret alt og alle i denne sæson. Inden Arsenals møde med Chelsea søndag eftermiddag topper de Premier League, hvilket de i øvrigt har gjort flere gange i løbet af sæsonen.

Spillere som Riyad Mahrez og Jamie Vardy har i månedsvis været rygtet til større klubber, og nu er turen så kommet til Kasper Schmeichel.

Daily Mail erfarer således, at Liverpool er særdeles lune på den danske landsholdsmålmand, og at Merseyside-klubben allerede har været ude med snøren.

I første omgang er Jürgen Klopp og Liverpool dog blevet mødt med en afværgende hånd fra Leicester, som under ingen omstændigheder ønsker at sælge på nuværende tidspunkt.

Avisen skriver dog, at Liverpool ikke opgiver jagten på Kasper Schmeichel, og at de til sommer igen vil forsøge at vriste ham fri af sin kontrakt med Leicester.

De kan dog få konkurrence fra Manchester United, som til sommer kan ende med at må give slip på David de Gea. De Røde Djævle ser – ifølge avisen – også på Schmeichel som en mulig arvetager.

29-årige Kasper Schmeichel har spillet i Leicester City siden 2011.

INGEN KOMMENTARER