Avis: Tysk storklub holder øje med Viktor Fischer

Avis: Tysk storklub holder øje med Viktor Fischer

1204
0
DEL

Ifølge avisen De Telegraaf, så er Viktor Fischers fremragende efterår ikke gået ubemærket hen. Den tyske storklub Hamburger SV skulle således holde et vågent øje med den unge dansker.

I den nye sæson hos Ajax Amsterdam har Viktor Fischer været ganske forrygende. Syv mål i 13 kampe er det således blevet til i Æresdivisionen, siden den 12. september. Denne meget positive stime er der, som sagt tidligere, blevet lagt mærke til i det nordtyske, hvor HSV angiveligt skulle være ude med kikkerten.

Den unge danskers karriere har dog ikke altid været en dans på roser. Han har haft en del skader, men i forbindelse med den nye sæson er der kommet en tydelig opblomstring, der altså også er blevet bemærket udenfor Danmarks og Hollands grænser.

Interessen fra den nordtyske klub skal angiveligt være så håndfast, at selveste cheftræneren Bruno Labbadia skal have været til stede på Amsterdam ArenA, da klubben igår spillede Europa League. En kamp imod norske Molde, der i øvrigt endte 1-1 uden Viktor Fischer på måltavlen. Et andet formål med besøget var eftersigende også at kigge nærmere på venstre-backen Mitchell Dijks.

Hamburger SV, der tidligere har været en af de absolutte topspillere i tysk fodbold, er i de seneste år faldet en hel del af på den. De sidste to sæsoner er det faktisk kun play-off-kampe, der har reddet dem fra at rykke nedrykning. I år har nordtyskerne dog været en anelse mere stabile og indtager en plads i midten af tabellen, der umiddelbart er i sikkerhed fra nedrykning.

INGEN KOMMENTARER