Manchester United skulle være særdeles tæt på at lukke en aftale med Bayerns Arjen Robben, som har indvilliget i at forlade München efter påståede konflikter med Robert Lewandowski.
Louis van Gaal vil have flere kantspillere at vælge imellem, når Manchester Uniteds kamptrup skal sættes, og her har hollænderen udset sig landsmanden, som han tidligere har arbejdet sammen med i Bayern München.
Den engelske avis Daily Express skriver, at Robben gerne vil til Manchester United, og at ‘The Red Devils’ derfor blot mangler at lukke aftalen med Bayern.
Seneste forlydender går på, at den hollandske dribler skulle have et særdeles anstrengt forhold til medspilleren Robert Lewandowski.