The Guardian meddeler, at Watford planlægger en handel til sommer, hvori oprykkerne vil erhverve sig to spillere fra Liverpool. Der er tale om midtbanespilleren Joe Allen og kant-spilleren Jordon Ibe.
Joe Allen, der spiller på det walisiske landshold, tager hul på det sidste år af sin kontrakt med Liverpool til sommer. Siden sin ankomst fra Swansea i 2012, har han aldrig formået at bide sig fast i startopstillingen.
Der har tidligere været rygter om en forlængelse af kontrakten, men siden Jürgen Klopps tilgang på trænerposten, har der været meget stille omkring waliseren. Hvis man kigger på Klopps 38 kampe, så har Allen kun startet inde i 10 af disse kampe.
Ibe, der er 20 år gammel, bliver betragtet som et af Liverpools mest lovende talenter. Den unge englænders spilletid på førsteholdet er dog blevet mere og mere begrænset siden Klopp satte sig på trænersædet.
Meldingen fra The Guardian lyder som sagt på, at The Hornets vil lokke duoen væk fra Anfield til sommer.
De vil eftersigende udnytte duoens manglende spilletid til deres fordel. Situationen for duoen kan sandsynligvis blive værre til sommer, hvor Klopp sandsynligvis vil sætte sit eget præg på truppen med nye spillere.