Balotelli i lyn-comeback

Balotelli i lyn-comeback

819
0
DEL

Selvom de første meldinger i november lød på en tre måneder lang skadespause til italieneren, kan Mario Balotelli igen være at finde i Milan-truppen allerede på søndag, når milaneserne tager imod Hellas Verona.

Liverpool-lejesvenden blev i november opereret for sin lyskeskade, der blev ved med at give den kontroversielle angriber problemer.

I første omgang regnede den milanesiske lægestab med, at angriberen først ville være tilbage i februar næste år, men nedjusterede hurtigt dette til, at Balotelli kunne få sit comeback inden årsskiftet.

Nu ser det således ud til, at den 25-årige italiener allerede kan trække Milan-trøjen over hovedet igen i den kommende weekend efter, at han vendte tilbage til træningsbanen i sidste uge.

Balotelli har ikke været i kampaktion for Rossoneri siden nederlaget til Genoa d. 27. september, men er nu igen i betragtning til søndagens opgør.

De næste tre dage med træning bliver dog afgørende om, hvorvidt den stærke italiener er kampklar, og der vil i den forbindelse blive holdt nøje øje med spillerens fysiske tilstand.

Siden hans genkomst til San Siro, har Balotelli været ramt af skader, og det således kun blevet til et mål i fire optrædener for de rød/sorte fra Milano.

INGEN KOMMENTARER